3 ting du skal undgå, når du vælger WordPress theme

Hvad sker der, når du skifter theme?

Hvad enten du er i gang med at afprøve themes på en ny hjemmeside, eller på en eksisterende hjemmeside, er en god idé at vide lidt om, hvad der egentlig sker “i maskinrummet”, når du skifter mellem themes.

Du kan nemt se hvad der sker på overfladen, altså designmæssigt på din hjemmeside, men i virkeligheden sker der en hel del ting “bagved” som du måske ikke lægger mærke til, men som er væsentlige.

Jeg gennemgår 3 af de vigtigste ting at være opmærksom på, når du skifter mellem themes.

Dine menuer forsvinder

Hvis du har opsat menuer på hjemmesiden med Theme A aktiveret, vil disse forsvinde når du aktiverer et nyt theme.

Eller. De forsvinder fra visningen på hjemmesiden. I virkeligheden gemmer WordPress selv menuen, men det er koblingen mellem den menu du har oprettet, og placeringen af menuen, der forsvinder.

Gå ind i Udseende -> Menuer. Her kan du sørge for, at dine menuer får nye placeringer, enten på fanebladet Håndtér områder, eller ved at vælge menuen og derefter sætte flueben i en af tjekboksene under indholdet i menuen.

Dine widgets forsvinder

Her er vi ud i samme problematik som med menuer. Ligesom menuområderne kommer til at hedde noget andet med et nyt theme, vil det nye theme højst sandsynligt også have andre navne til de sidebars der er i theme.

Og da widgets placeres i sidebars, er koblingen mellem de to altså væk.

Gå ind i Udseende -> Widgets. Her kan du se de nye sidebars, og de widgets der er til rådighed. Er du heldig, finder du de widgets du tidligere har brugt, under “Inaktive Widgets” et stykke nede på siden.

Hvis du er uheldig, finder du dog ingen af dine gamle widgets nogle steder. Det er tilfældet, hvis de alle var nogle der blev oprettet sammen med det gamle theme og ikke var nogle af de indbyggede widgets i WordPress.

Nye billedstørrelser

Når du uploader et billede, enten direkte til Medier, eller når du skriver et blogindlæg eller noget andet, vil WordPress oprette et antal kopier af billedet i forskellige størrelser.

WordPress har tre indbyggede størrelser af thumbnails, som bliver skabt når du uploader et billeder. Derudover har nogle plugins det også og ikke mindst themes.

Og themes bruger forskellige billedstørrelser og opretter derfor forskellige størrelser af thumbnails.

Så når du skifter theme, er der en stor chance for, at de billedstørrelser det gamle theme brugte, ikke bruges af det nye theme.

Derfor vil du dels have en mængde ubrugelige kopier af dine billeder liggende på serveren, men ikke mindst betyder det, at alle billeder uploadet FØR du skiftede til nyt theme, IKKE har de nye størrelser, da WordPress ikke er sådan indrettet.

Derfor kan det være en god idé at regenerere thumbnails til de gamle billeder, for at sikre at de vises 100% korrekt. Det er typisk et problem i oversigter over blog indlæg, produkter eller andet indhold på din hjemmeside.

Billeder indsat direkte i blogindlæg eller anden tekst, er typisk ikke et problem.

Du kan regenerere thumbnails med et af følgende plugins:

HUSK: Tag en backup før du gør det.

Spørgsmål eller kommentar? Skriv dem her.

Har du spørgsmålet, eller vil du bare lige aflevere lidt ros (eller ris), så læg en kommentar.