Lav din egen 404 side

Alle dine besøgende lander altid på de rigtige url’er og du glemmer aldrig, at sætte redirects op, når du sletter en side eller et indlæg.

Og din programmør husker naturligvis også, at sætte redirects op, når du får nyt design. Og du husker det også, når du skifter url på et indlæg eller en side.

Eller hvad?

Let’s face it: Vi er både stresset, glemsomme eller tænker bare ikke altid over hver enkelt lille detalje.

Så ind i mellem sker det, at en besøgende, lander på  en side der ikke eksisterer – hvorved serveren sender en såkaldt 404-fejl. Når det sker, vises en såkaldt 404-side.

Dette er en 404-fejl serveret af serveren. Ikke særlig køn vel?

Dette er en 404-fejl serveret af serveren. Ikke særlig køn vel?

Det klassiske eksempel er ”Ups vi kunne ikke finde det du søgte efter” og den besøgende er ladt i stikken. Now where to go? Helt overladt til sin egen beslutning om enten at søge på din side, eller købe ydelsen/produktet ved konkurrenten, er beslutningen ikke svær. Ofte falder valget på konkurrenten fremfor dig!

Så hvad nu hvis du kunne hjælpe den strandede lidt på vej?

For det kan, og bør, du i den grad. Du vil jo gerne give den besøgende en god oplevelse, så ved at lave en 404-side der kan hjælpe brugeren med at finde det hun ledte efter, eller noget der minder om, ender du faktisk med at give den besøgende en god oplevelse alligevel.

Du får her 3 plugins, der hjælpe dig med det helt rigtige setup til at håndtere 404-fejl og din 404-side, så du ikke skræmmer den besøgende væk!

Læs her, hvordan du fanger, om dine besøgende rammer 404-fejl, eller hvordan du kan læse det vha. redirects.

Redirection

Kan hentes her.

Pluginnet med det korte navn, er et af de mest populære, hvis ikke DET mest populære plugin, til at håndtere redirects og ikke mindst 404-sider.

Redirection holder både øje med besøgende der lander på din 404-side, altså lander på en side der ikke eksisterer, og giver dig mulighed for at sørge for, at andre der lander på samme url bliver sendt videre til en anden side på din hjemmeside, som du vælger. Det vil faktisk sige, at de aldrig ser din 404-side.

404 Page by SeedProd

Kan hentes her.

Med det her plugin, kan du selv designe din hjemmeside. Naturligvis ud fra det theme du bruger.

Du bestemmer selv indholdet, overskrift, farver og kan sætte lidt af din egen CSS ind også.

Det findes også en betalt udgave (https://www.seedprod.com/wordpress-404-page-pro/#bmk-pricing) hvor du får flere muligheder, som så at opsætte tilmelding til nyhedsbrev med MailChimp, opsætte forskellige sprogversioner mm.

Custom 404 Pro

Kan hentes her.

Custom 404 Pro registrerer når en besøgende ender på en 404-side. Du kan nøjes med at bruge pluginnet til det, men endnu bedre kan du følgende:

1)   Opsætte individuelle redirects på 404-sider, hvor man indtaster den url den besøgende skal sendes videre til.

2)   Vælge en side, et indlæg eller noget tredje af dit indhold, som brugerne skal sendes til, hvis ikke der er opsat en specifik redirect for din givne 404-side.

Så hvad skal du vælge?

Det optimale setup, uanset hvordan det løses teknisk, er for det første at tracke når besøgende rammer en 404-side. Det kan du gøre med et af ovenstående plugins eller med Google Analytics.

Når du har gjort det, skal du finde ud af, om du vil redirecte den besøgende til en anden side. Har du f.eks. en god guide på http://ditdomæne.dk/god-guide og du kan se, at en besøgende har besøgt http://ditdomæne.dk/god-guide, så er der altså tale om en stavefejl og så kan du med ro i sindet, sætte en redirect op til den rigtige side, fordi du med stor sandsynlighed ved, at det var det brugeren ledte efter.

Nogle gange ender brugere dog på url’er hvor det ikke lige kan regne ud, hvad vedkommende ledte efter. Her skal du sørge for, at din 404-side kan hjælpe dem videre, ved at sætte det rigtige indhold op.

Kan jeg ikke bare sende alle til forsiden?

Jo det kan du fint gøre, eller en anden side for den sags skyld. Problemet med den ”globale” løsning er bare, at det ikke er det 100% optimale for brugeren.

Hvis brugeren søgte efter en guide på dit site og hun ender på forsiden, er det en forvirrende oplevelse for den besøgende og chancen for, at man gider lede selv er formindsket.

Den avancerede mulighed

Hvis du vil have en 100% tilpasset og lækker 404-side, er det naturligvis også en mulighed at få en programmør, til at sætte en sådan op.

I themes i WordPress ligger der en fil med navnet 404.php der som udgangspunkt er den fil der viser din 404-side.

Den kan tilpasses 100% til dine ønsker, og du har muligheden for at lave avancerede løsninger, f.eks. i form af individuelt tilpassede 404-sider, alt efter hvilken url der giver 404-fejlen.

  1. Kent siger:

    Super godt indlæg.
    Du skal lige rette guide (bytte om på u og i).
    Samt rette dit theme på iOS. Kører vis en iPhone 6s og kan ikke se hvad jeg skriver. Tekstfelt er hvid med hvid skrift? Så beklager evt stavefejl på forhånd.

    PS. Hvad anbefaler du hvis man skal skifte domæne og gerne vil beholde SEO. Altså fra http://www.x.dk til http://www.y.dk

    1. wpt_major siger:

      Hej Kent

      Tak for tips, vedr. mit design 🙂 Fontfarve skulle gerne være rettet nu. Det samme med billeder 🙂

      I forhold til SEO og skift af domæne, så skal jeg med det samme sige, at jeg ikke er SEO ekspert. Men hvad jeg har ladet mig fortælle, så kan du ikke undgå tab på rankings, når du skifter domæne, men du kan naturligvis gøre noget for at mindske tabet.

      Og her er redirects nok det vigtigste, samt naturligvis bibeholde titles og descriptions 🙂

      Mvh Martin

  2. Kent siger:

    PS. Billeder skalerer ikke korrekt ned her på smartphone. Så kan scrolle helt til højre og der ligger billeder i række. Samme billede 🙂

Spørgsmål eller kommentar? Skriv dem her.

Har du spørgsmålet, eller vil du bare lige aflevere lidt ros (eller ris), så læg en kommentar.